9. oktober 2016

OUTFIT OG LIDT OM AT LÆGGE SIG SYG


Solbriller - Mango       Taske - Zara       Jakke - H&M       Sort bluse - H&M       Grå bluse - Weekday       Buksesr - Mads Nørgaard       Støvler - Angulus 

Outfittet her er et par dage gammelt, men jeg har været syg de sidste par dage, så jeg har slet ikke fået kigget til bloggen. Det stresser mig faktisk helt vildt at være syg lige nu, da jeg ikke kan overskue at læse og mest bare ligger og ser "Skam". I gymnasiet var det noget helt andet, synes jeg, for der var det primært mit fravær, der bekymrede mig, hvis jeg lagde mig syg, men nu er det - hvis jeg lige skal male et meget sort billede - min fremtid, det går ud over. Jeg ved godt, at jeg bare kan læse det, jeg ikke når, op i løbet af ugen, og det er jo "heldigvis" i weekenden, jeg har lagt mig, så indtil videre har det ikke ramt forelæsningerne, men det er stadigvæk en stressfaktor for mig, som gør det svært bare at slappe af og komme af med både feber og halsbetændelse. 
Jeg kan godt mærke, at det er en af de største forskelle mellem gymnasiet og uni, det der med, at man selv er herre over, hvad og hvor meget man læser, og om man har tænkt sig at dukke op til forelæsningerne. For den eneste, der står til regnskab for det i sidste ende, er jo sådan set én selv. 

Nu vil jeg lave mig en kæmpe kop the med ingefær og lime og så vil jeg se sæson 2 af "Skam" færdig, før jeg måske kigger på et par kapitler til i morgen. 

Jeg håber, at I har haft en god weekend! 


Ingen kommentarer: